Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Juni - Live
”Juni” er et melankolsk orkester med hang til sommer. Stilen er lyttevenlig og drømmende.
Musikken spænder fra det stille til det mere intensive. Korharmonier og melodistykker
sammenbinder arrangementerne i et enkelt og fængende musikalsk udtryk.
”Juni” har to forsangere med samme stemme. Det er Stefan og August Brask, som er far og
søn. De deler forsangerrollen og synger både unisont og har på skift kor- og leadvokalroller.
De to stemmer lyder næsten helt ens, hvilket giver nogle unikke vokalmuligheder og den
særlige sound, som også kan høres på debutsinglen “Ulve”.
Stefan har som sanger og sangskriver tidligere udgivet albums med bl.a. 0’erbandet Ørenlyd
og August udgiver også musik i eget navn.
Familieforetagenet suppleres på fineste vis af guitarist og melodimester Jonas Skovsbøl, der
bl.a. tidligere har været en del af Karierrekanonen med bandet Wave og bassist og vokalist
Morten Balslev, der sammen med Stefan har trådt sine musikalske barnesneaks i
Skanderborgs sprudlende musikmiljø i 90’erne.
”Juni” har i maj 2025 udgivet debut Ep’en ”Juni”, og sangene er mixet af Søren Zahle (Peter
Sommer, Lars Lilholt m.fl)
EP’en består af 4 sange: “Annabelle”, som er sangen om det forsvundne og savnede. “Fri” er
sangen om at forlade og finde nye horisonter. “Bølger” er en stemning af at stå i sin flok
under høje træer, og “Ulve” er vinter og følelser der er frosset til is.
EP’en kan streames på alle platforme.
Live er ”Juni” melankolsk med højt til loftet og mørke fortalt i lyset. Som vintermusik på
sommerflasker – en sanselig og medrivende koncertoplevelse.
Juni er
Stefan Brask: vokal og guitar
August Brask: vokal, keys og guitar
Jonas Skovsbøl: guitar. Han er det lokale islæt. Opvokset i Hinnerup og student fra Hadsten
Gymnasium.
Morten Balslev: bas og kor
”Juni” spiller den 19. september kl. 20 i Hadsten bio. Prisen for en billet er 95 kr.
Kl. 19 åbner bio, og der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Efter koncerten holder
bio åbent, så der er mulighed for at samtale om aftenens oplevelse.