Frivillig i biografen - i dagtimerne

KAN DU KOMME I BIOGRAFEN I DAGTIMERNE? - SÅ ER DET DIG VI SØGER!

Hadsten Bio får en del forespørgsler på at vise film i dagtimerne til fx skoler, institutioner, kirken, foreninger etc.
Vi mangler derfor et team af frivillige, der kan bemande kiosken og/eller være operatør i salen i de tidsrum, hvor de fleste andre biograf-frivillige går på arbejde.

Kunne du tænke dig at gøre noget for kulturlivet i Hadsten og samtidig have et par hyggelige timer med foreningsarbejde, så vil vi meget gerne have din hjælp.
Du vil typisk være på en vagt hver anden uge og kun 2-3 timer.

Vi leder i øjeblikket efter 8-10 personer til denne gruppe, så kender du andre der kunne være interesserede, så sig det endelig videre.

Hvad går arbejdet ud på?

Som frivillig i kiosken er din opgave primært salg af billetter, popcorn og sodavand. Naturligvis med et smil og en glæde ved at give andre en god oplevelse.
Som operatør skal du starte filmen og være til stede under afviklingen, så vi kan passe godt på biografens gæster.
Uanset hvilken opgave der tiltaler dig mest vil du selvfølgelig blive lært grundigt op, af andre frivillige.

En vagt tager typisk en til to timer hvis man er i kiosken, og ca. tre timer hvis man er operatør.

I begge jobs indgår der også lettere rengøring og støvsugning. I kiosken er man som regel to eller tre frivillige på vagt af gangen.

Sammenholdet
Vi er en gruppe på ca. 70 frivillige der driver Hadsten Bio, og som ønsker at gøre noget for kulturen i Favrskov - så hvis du har lyst til at være med, så kontakt os.

KONTAKT OS PÅ BIO@HADSTENBIO.DK, SÅ HØRER DU FRA OS