Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Over Stregen - Le Mans Opvarmning
Event
Over Stregen - Le Mans Opvarmning

Over Stregen - Le Mans Opvarmning

Vi gentager succesen: Opvarmning til Le Mans 2026!

Er du klar til endnu et år med drama, fart og danske triumfer på den legendariske bane i Circuit de la Sarthe? Efter en bragende succes sidste år inviterer vi igen til en eksklusiv aften, hvor vi varmer op til verdens største racerløb – 24 Hours of Le Mans!

Glæd dig til et unikt foredrag med tre af Danmarks mest erfarne motorsportsstemmer: Casper Elgaard (tidligere Le Mans-vinder), Jens Winther (kommentator gennem mere end 30 år) og Jacob Hammerholt (motorsportsreporter i mere end 20 år). Sammen står de bag den populære podcast Over Stregen – og de er klar til at tage dig med helt ind i maskinrummet.

Denne aften kommer du tættere på både historien, myterne og de nyeste historier fra Le Mans. Vi dykker ned i de danske køreres aktuelle form, deres chancer i årets løb og de udfordringer, der venter i kampen om hæder og ære. Forvent skarpe analyser, personlige anekdoter og masser af insiderviden – krydret med den humor og kemi, som gjorde sidste års arrangement til noget helt særligt.

Le Mans 2026 tegner igen til at blive en intens og spektakulær affære, hvor danske kørere spiller en central rolle. Dette foredrag giver dig det perfekte forspring – uanset om du er hardcore fan eller bare nysgerrig på verdens vildeste racerløb.

Kom med til en aften fyldt med passion, indsigt og ægte Le Mans-stemning – og vær med, når vi endnu en gang varmer op til sommerens største motorsportsoplevelse.