Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Black Rain - Hadsten Bio Event
inkl en øl/vand/vin/kaffe
Event
Black Rain - Hadsten Bio Event

Black Rain - Hadsten Bio Event

Det er en special fødselsdags-event aften, hvor der bydes på øl/vin/vand/kaffe.

Tommy Prang Vonsyld har fødselsdag, og i den anledning har han valgt, at én af hans alletiders VHS-favoritter skal op på det store lærred!

Ridley Scott’s “Black Rain” fra 1989!

Inden filmen vil der være panel-debat af et eksklusivt ensemble af skribenter fra det legendariske magasin INFERNO:

Peder Pedersen
Jens Sørensen
Tommy Prang Vonsyld
Jacob Krogsøe

Moderator: Chefkonsulent fra Randers Kommune, Nikolai Kaad

Panelet vil tale om (naturligvis) aftenens glemte film-perle, om instruktør Ridley Scott (og formodentlig også Tony Scott), komponist Hans Zimmer, men også om andre VHS-favoritter og om film var bedre i ”gamle dage”…

Hadsten Bio giver endnu engang en one-and-only mulighed for at se (eller gense) en højt æret kult-klassiker på det store lærred… 

Inferno var et dansk tidsskrift om "sci-fi/horror/fantasy/weirdo"-film, der blev udgivet i elleve numre mellem 1989 og 1994, plus et særnummer i 2017. Sidste nummer af tidsskriftet var et sci-fi special der udkom i forbindelse med SCI-FI-CON 2026.

Bladet blev redigeret og udgivet af Peder Pedersen, der med base i Randers tidligere havde lavet film/tegneserie-bladet Two-Zone (1988) og satte en ære i at give sine publikationer et grafisk design på internationalt niveau.
Der var næppe nogen subkulturel strømning eller yderliggående nichegenre inden for filmkunsten, som bladets talrige skare af cinefile skribenter ikke kastede sig over med smittende, velinformeret entusiasme.

Inferno hører blandt de mest roste danske fanzines.

Der vil være mulighed for at købe et eksemplar at det seneste INFERNO denne aften…