Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Pulp Fiction - Hadsten Bio Event
Pulp Fiction - Hadsten Bio Event

Pulp Fiction

Det er på høje tid Hadsten Bio smider denne kult-klassiker op på vores lærred!

Quentin Tarantino er uden tvivl verdens største film-nørd, der gennem hans barndom og ungdom så ALLE film! Om hans kærlighed til og oplevelser med film gennem hans liv, er han nu begyndt at skrive bøger om.

"You don't have to know how to make a movie. If you truly love cinema with all your heart, and with enough passion, you can't help but make a good movie."

Quentin Tarantino har ofte henvist til det ovenstående, som en lære af den franske mester-instruktør, Jean-Luc Godard.

Tilbage i starten af 1990’erne havde Tarantino skrevet hele tre manuskripter:
”Reservoir Dogs”
“True Romance”
“Natural Born Killers”

Han solgte manuskripterne til “True Romance” og “Natural Born Killers”, så han kunne få penge til at finansiere hans første film som instruktør. Det blev “Reservoir Dogs”, der kom i 1992. Og straks hyldet som historiens mest imponerende instruktør-debut.

”True Romance” kom i 1993, instrueret af Tony Scott, og ”Natural Born Killers” i 1994, instrueret af Oliver Stone. Begge film fik stor succes og opmærksomhed på hver sin måde. Den første elskede Quentin Tarantino, den anden hadede han.

Men fænomenet Quentin Tarantino var på alles læber, alle stjerner ville være med i hans film, og alle ventede med længsel på hans næste film. Den fik sin debut på Cannes Filmfestivalen i maj 1994 – hvor den vandt de Gyldne Palmer.

Og hvis der var nogen på planeten, der på det tidspunkt endnu ikke havde hørt om Quentin Tarantino, så fik det ende. Alle blev en del at hypen!

”Pulp Fiction” blev kaldt et banebrydende, stilistisk mesterværk, der revolutionerede filmhistorien med sin ikke-lineære fortællestil, rå vold og skarpe, popkultur-refererende dialog. Og med sin ikoniske rollebesætning og sorte humor er filmen stadig en anmelderrost klassiker, og har gigantisk kult-status.

Filmen har nu rundet de 30 år, men der kom for ikke så længe siden ny fokus på ”Pulp Fiction”.

Det var ved en ”Pentagon prayer service”, hvor USA’s forsvarsminister (eller krigsminister), Pete Hegseth, læste en bøn, som han kaldte ”CSAR 25:17” (U.S. Air Force Combat Search and Rescue) – og som han fortalte var en lille variation af ”Ezekiel 25:17”. Imidlertid læste Pete Hegseth op fra ”Pulp Fiction”, idet manden er så dum, at han ikke var klar over, at den monolog der bliver udført af Samuel L. Jackson i filmen, er total fiktion, langt fra Ezekiel 25:17.

I Hadsten Bio får vi besøg af chefkonsulent fra Randers Kommune, Nikolai Kaad. Nikolai er oprindelig fra Aalborg, og har altid været en kæmpe film-entusiast – og stor biograf-elsker. Og er meget glad for Hadsten Bio!

Nikolai Kaad var i starten af hans 20’ere, da ”Pulp Fiction” ramte ham, og filmen har haft stor betydning for hans kærlighed til film, og ligger øverst på hans alletiders top-10.

Inden filmen vil Tommy Prang Vonsyld tale med Nikolai om den ovennævnte ”hype” der kom med filmen i 1994, og se lidt på Tarantinos karriere gennem tiden.

Og så skruer vi op for lyden til et soundtrack der aldrig bliver gammelt…

Igen skal vi have en fest til en udødelig kult-klassiker!