Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Onsdag 26. april
REGAN VEST og den kolde krig - The Man Who Saved The World
af Karsten Pedersen kendt fra REGAN VEST ved Rebild.
REGAN VEST og den kolde krig - The Man Who Saved The World

REGAN VEST og den kolde krig - The Man Who Saved The World

REGAN VEST og Den Kolde Krig.

Karsten Pedersen, der sammen med sin bror, har skrevet flere bøger om det danske REGerings ANlæg VEST Danmark i Rebild, kommer og fortæller om anlægget, og nogle af de mange historier fra byggeriet og frem til dets åbning som museum i foråret 2023.

Efterfølgende viser vi filmen The Man Who Saved The World, hvor vi virkelig ser hvor tæt verden har været på at anlægget kom i brug!


'The Man Who Saved The World' handler om den sovjetiske oberstløjtnant Stanislav Petrov, hvis handlinger under den kolde krig forhindrede en altødelæggende atomkrig i 1983.

Filmen, som bevæger sig i grænselandet mellem dokumentar og fiktion, har været otte år undervejs, og tager udgangspunkt i Stanislavs liv, som det ser ud i dag. Et liv der ikke just er, som man kunne forvente, men præget af druk, fattigdom og bitterhed. Stanislav indvilger i at tage med til USA, hvor han skal hyldes i FN’s hovedkvarter og ikke mindst møde sit store idol, skuespilleren Kevin Costner.

Gennem filmen krakelerer Stanislavs bryske facade langsomt, og vi får et indblik i, hvor bitterheden stammer fra; tabet af hans hustru, et mangeårigt svigt fra hans mor og en manglende anerkendelse af hans heltedåd.
'The Man Who Saved The World' er en storslået og episk koldkrigsthriller, men samtidig en nærværende og gribende historie om en mand der reddede verden, og hans kamp for at få sit liv tilbage på sporet, før det er for sent.

Distribueres af 41 Shadows.